Sådan vælger jeg farver til mine smykker

Jeg ved ikke, hvad ordbogen siger, men i mit hoved er det at vælge det samme som frihed, og frihed er det samme som risiko.

Der er altid nogle få sekunder af spænding og forventning, når jeg åbner mine kasser med Miyuki-perler og ser på indholdet for at vælge den første farve, som skal dominere det smykke, jeg er ved at skabe.

Det er ikke altid nemt. Nogle smykker består af én farve, andre af to eller tre. Selvfølgelig findes der klassiske kombinationer, som gør valget lettere: sort og guld, sølv og blå, grøn og lilla ...

Men nogle gange dukker der en tredje farve op og gør det hele mere kompliceret.

For det meste lader jeg mig styre af min smag, mine følelser, min intuition eller bare mit humør. Men der er også dage, hvor jeg ikke kan finde den rigtige kombination. Jeg går i stå. Det minder lidt om en forfatter, der sidder foran et tomt ark papir og ikke kan finde det første ord. Jeg ved godt, at sammenligningen er lidt overdreven, men følelsen er den samme.

Hjertet vælger også

Hvorfor vælger jeg nogle farver frem for andre?

Det er et logisk spørgsmål, men måske ikke helt det rigtige. Jeg ville snarere spørge: Hvorfor vælger jeg nogle farver, når jeg er glad, og andre, når jeg er trist? Hvorfor tiltrækker bestemte kombinationer mig på nogle tidspunkter, men ikke på andre?

Jeg tror, at jeg ikke kun vælger med øjnene. Jeg vælger også med hjertet.

Som Den Lille Prins siger: »Man ser kun rigtigt med hjertet.« Det er jeg helt enig i.

Jeg tror også, at vores personlige historie påvirker os mere, end vi selv er klar over. I mit tilfælde har mine sydamerikanske rødder sikkert betydning, selv når jeg ikke tænker over det. Måske er det derfor, jeg føler mig tiltrukket af bestemte farver, kontraster og harmonier.

Det betyder ikke, at jeg ikke holder af de bløde og rolige nordiske farver. Efter mange år i Danmark er de også blevet en del af mig. Men mine rødder er stadig til stede og skubber stille og roligt i retning af bestemte nuancer og farvesammensætninger.

Når inspirationen gemmer sig

Derfor tror jeg, at når jeg søger inspiration andre steder, skyldes det ofte, at jeg har lyst til at arbejde, men ikke kan finde den indre gnist til at vælge en ny farvekombination.

På de dage er det ikke farverne, der kalder på mig, men selve glæden ved at skabe. Tråden, nålen og den gentagne bevægelse, hvor små dele bliver til noget større mellem hænderne.

Det sker især, når vinteren nærmer sig. Men det varer som regel ikke længe. Snart finder jeg tilbage til farverne, lyset og den intuition, som følger mig hver gang, jeg åbner mine kasser med Miyuki-perler for at begynde på et nyt smykke.

Mine inspirationskilder

Når jeg har brug for lidt hjælp, bruger jeg ofte en bog, som næsten er blevet en lille bibel for mig: Farveharmoni – Pantone Edition.

Min lærer anbefalede den i en Instagram Reel, og jeg købte den med det samme. Den har hjulpet mig mange gange. Bogen foreslår farvekombinationer, som jeg aldrig selv ville have fundet på, men som fungerer overraskende godt.

En anden metode, som jeg ofte bruger – især til Sofía-armbåndene – er at hente inspiration fra billeder.

Jeg kan bruge lang tid på at kigge på landskaber, haute couture-kjoler eller farvekombinationer i garn på Pinterest. Når jeg finder noget, jeg kan lide, gemmer jeg det i en særlig mappe, som jeg kan vende tilbage til senere.

Det er en hyggelig og afslappende proces. Det føles næsten som en leg: at identificere farverne på et billede – er det lilla, men hvilken slags lilla? – og derefter finde den nærmeste farve blandt mine mange små glas med Miyuki-perler.

Meget mere end bare farver

Og så er der teksturerne, som er mindst lige så vigtige som selve farven.

Jeg kan have en mat sort, en transparent sort og en blank sort. På papiret er de den samme farve, men resultatet bliver vidt forskelligt.

Det er fascinerende at se, hvor meget et smykke kan ændre sig afhængigt af overfladen og lyset.

Et univers uden ende

På det område er Miyuki-perlerne helt særlige. Udvalget af farver, overflader og effekter er så stort, at jeg aldrig kommer til at eje dem alle.

Der vil altid være en farve eller en tekstur, som jeg mangler.

Jeg forestiller mig, at en person, der elsker garn, har det på samme måde. Eller én, der samler på stoffer. Eller papir.

Det er farvernes magi og lysets generøsitet.