Jul mellem to verdener
Skabelse i kolde tider: sådan inspirerer vinteren mig
Jeg har før fortalt om mine latinamerikanske rødder – mere præcist mine chilenske. Jeg bærer stadig farverne fra november-december i Chile i både hud og hukommelse. Jeg voksede op med jul i fuld sol, varme dage, duften af frisk frugt og blomster og den uforglemmelige smag af vandmelon og melon, der lige var skåret over.
Sommerlys og minder fra min barndom i Chile.
I min søsters have stod der endda et stort abrikostræ, der hver sommer bar hundredevis af frugter – en lille verden af lys og overflod.
For mig var jul dengang lange dage, blå himmel og et lys, der lagde sig over alt. I min barndom var det helt naturligt… og jeg elskede det.
I Chile stod der også nogle af vores danske nisser på terrassen og nød solen. De havde rejst langt, men passede alligevel så fint ind – som om også de fejrede jul på deres egen måde.
Danske nisser i den chilenske sommersol.
Derfor var kontrasten stor, da jeg kom til Danmark for så mange år siden. Min jul skiftede lys, temperatur og rytme. Men selv om den danske vinter kan være mørk, bringer december noget særligt med sig: små, varme lys i vinduerne, en stille ro og en blid følelse af forventning.
Jeg husker tydeligt den dag, hvor min søde svigerdatter pyntede juletræet ude i haven – i sommerkjole og stråhat, under en himmel helt uden skyer. To kulturer, to årstider, men den samme jul.
Jul mellem to verdener.
I dag har jeg oplevet flere danske vintre end chilenske, og jeg er vokset ind i dem. Når kulden kommer, ændrer noget i mig rytme. Alt bliver langsommere, mere stille… og samtidig mere klart. Jeg ved ikke, om det er det lave lys, de korte dage eller den følelse af ly, som vinterens begyndelse bringer, men denne tid inviterer mig altid til at skabe på en anden måde.
Når jeg sidder ved mit faste sted, vinduet, ser jeg ud på de smukke grantræer, den grå himmel og vinterens rolige stilhed.
Mit vinterblik fra værkstedets vindue.
Om sommeren er mit hoved fyldt med farver, idéer og bevægelse – som mine barndomsjuler i syd. Om vinteren søger jeg roen. I denne årstid vælger mine hænder andre nuancer: rolige, intime farver. Mørkegrønne, bløde metalliske toner, sne-hvide og rosa nuancer, der minder om kolde vinterkinder. Og alligevel sniger der sig nogle gange en stærkere farve ind – som en lille hilsen fra mine somre i syd.
Juletræet, som skaber varme i min danske jul.
Der er også noget særligt ved at skabe, når det er koldt udenfor: kontrasten. Varmen fra lampen, den fine lyd af perlerne, en kop te ved siden af… Det er næsten et lille ritual. Ikke en ceremoni, men en stille vane, der følger mig hver dag.
Vinter udenfor, farver og skabelse indenfor.
For mig er vinteren ikke bare en årstid.
Den er en pause, der minder mig om, hvor smukke farverne, lyset, glansen og alle nuancerne er.
Og mens den inviterer mig til at kigge indad, forstærker den også glæden ved at se gennem luppen, hvordan farverne folder sig ud – hvad enten det er en blid eller en mere livlig nuance.
Det er en tid, der inviterer mig til at skabe fra et andet sted, lidt mere nært, lidt mere inderligt.
Et roligt øjeblik i mit værksted.